En god investering
Vi vender tilbage inden for 48 timer
Vi har 4,8 stjerner ud af 5,0 på Trustpilot
★★★★★
Køberrådgivning til lejlighedskøb
En bolig er sandsynligvis den største investering, du foretager dig i dit liv, og din beslutning får enorm indflydelse på såvel din dagligdag som din privatøkonomi. En bolighandel er også en kompleks størrelse med et væld af forskellige bevægelige dele, og du kommer til at skulle forholde dig til økonomi, byggetekniske forhold og ikke mindst jura – og på et plan, der sandsynligvis ligger et stykke fra dit vidensniveau.
I en lejlighedshandel bliver tingene endda oftere langt mere komplicerede, end de er i en hushandel. Mens sælger er godt hjulpet af en mægler, er det småt med hjælpen til køber, og derfor er køberrådgivere som os et populært valg – især til denne type handler.
Køber du din lejlighed med køberrådgivning i ryggen, får du hjælp gennem hele forløbet – ligesom du er dækket ind mod blinde vinkler og ubehagelige overraskelser.
Brug Forland & Kruse, når du køber lejlighed – vi skal nok få dig trygt hjem.
Køberrådgivning til lejlighedskøb
Vi står klar til at hjælpe dig fra første færd, og vi hjælper dig gerne med at afdække dine behov, udfordre dine ønsker og naturligvis fremsøge din drømmelejlighed.
En bolighandel er som regel ét stort kompromis mellem på den ene side økonomien og på den anden ønsker og krav til størrelse og beliggenhed. I den indledende fase drøfter vi ønskerne og får dem vægtet i forhold til det senere forløb. Vi kommer til at bruge vores erfaring til forhåbentlig at få belyst alle blinde vinkler, så lejlighedskøbet bliver godt og langtidsholdbart. Herefter afsøger vi marked og mæglernes skuffesalg, og forhåbentlig finder vi frem til at nogle attraktive lejligheder, du måske selv havde overset.
Der er enormt mange bevægelige dele og komplekse problemstillinger, og du kan spare dig for både formuer og mange hovedpiner ved at alliere dig med en god køberrådgiver, når du handler lejlighed.
VORES RÅDGIVNING VED LEJLIGHEDSKØB
Vi kommer også gerne ind i forløbet, når du selv har fundet din drømmelejlighed – og hjælper dig med at vurdere, om den måske ender som et økonomisk mareridt. Vi har årtiers erfaring som mæglere, og vi kan nemt gennemskue, om prisen er fornuftigt sat – og om du dermed er ved at foretage en fornuftig investering.
Vi kender også udviklingen i de forskellige geografiske områder, ligesom vi kender efterspørgslen på de forskellige lejlighedstyper og størrelser, og derfor kan vi også forsigtigt vurdere potentialet i handlen på den længere bane.
I forlængelse heraf kan vi hjælpe dig med at forhandle prisen. Vi har gode forudsætninger for at gennemskue købers kort på hånden – og ikke mindst motivation for prissætningen. Vi har også de faglige argumenter i orden, og derfor kan vi hjælpe dig med at forhandle prisen ned.
Det kan meget hurtigt blive en ydelse, som i dén grad betaler sig selv hjem.
En bolighandel er fuld af juridiske krav og spidsfindigheder, og når vi taler om lejligheder, er der langt mere på spil. Her skal du nemlig forholde dig til både lejlighed, ejendom og ejerforening, ligesom der er en masse ting at forholde sig til, når man handler uden tilstandsrapport – hvilket der næsten aldrig findes for en lejlighed.
Vi gennemgår samtlige af handlens dokumenter og relevante punkter, og vi sørger for, at alt er belyst og i orden, inden du sætter din endelige underskrift inden handlen endeligt godkendes. Mens de andre ydelser, vi tilbyder i forbindelse med lejlighedskøb, kan være rare at benytte sig af, vil vi mene, at denne er absolut nødvendig.
Forland og Kruse Køberrådgivning
Vi fører dig trygt og sikkert gennem alle købets faser – fra boligsøgning til nøgleoverdragelse. Tag gerne fat i os så tidligt som muligt.
Vi fører dig trygt og sikkert gennem alle købets faser – fra boligsøgning til nøgleoverdragelse. Tag gerne fat i os så tidligt som muligt.